Denne håndbog handler om det, man kalder ’forbedringsarbejde’ (efter det amerikanske ’improvement’-begreb), ’implementering’ eller ’kvalitetsudvikling’.

Implementering, kvalitetsudvikling, forbedringsarbejde

Den proces, der skal til, for at evidensbaseret viden om udredning, pleje og behandling kommer alle relevante patienter til gode, kan kaldes ’implementering’. Andre begreber om det samme er ’kvalitetsforbedring’, ’kvalitetsudvikling’ eller ’forbedringsarbejde’. I denne bog bruges disse begreber synonymt.

 

Der findes en række ’skoler’ eller tilgange inden for implementering, der har det til fælles, at de beskriver teorier, metoder og begreber, der tilsammen udgør en praktisk tilgang til at forbedre arbejdsgange. Udgangspunktet i denne bog er ’model for improvement’. Andre tilgange er fx ’lean’, ’six sigma’ eller ’productive ward’ (1).

De respektive tilgange adskiller sig en del – særligt ved den kultur de indirekte søger at skabe. Skal man forbedre kvaliteten vha. tavlemøder, data eller afprøvninger? Men sammenligner man de forskellige tilgange på tværs, så har de flere ligheder end forskelle:

  • De fokuserer på samtidig at skabe bedre sundhed for en gruppe (fx færre skader, mere relevant behandling eller kortere ventetid), bedre oplevelser for ’kunden’ (fx patienten) og med lavere omkostninger for samfundet. Dette kaldes tilsammen ’the triple aim’ (2).
  • De baserer sig på en videnskabelig tilgang til at forstå processer og resultater.
  • De tager udgangspunkt i et tydeligt formuleret mål, så man ved, hvornår man kan kalde noget en succes.
  • Tilgangene har fokus på brug af tidstro data, der anvendes i stikprøver store nok til at vurdere om processen går i den rigtige retning.
  • De tager udgangspunkt i, at ideerne til at forbedre noget skal komme fra dem, der er en del af systemet eller fra dem som oplever kvaliteten på egen krop fx medarbejdere, patienter eller pårørende.
  • Tilgangene har et fælles fokus på at pilotteste eller afprøve i lille skala og løbende udvikle arbejdsgangen systematisk indtil man har en model, der gør det let at gøre det rigtigt.
  • Tilgangene tilskriver ledelserne en særlige rolle med at bakke op om kvalitetsprojektet, sætte tydelige mål, efterspørge resultater og fjerne barrierer – med respekt for medarbejdernes ideer, dataindsamling og afprøvninger.

Målet med håndbogen er at beskrive overnævnte punkter med udgangspunkt i Model for Improvement, forbedringsmodellen. Det er en af de metoder, der også anvendes i de såkaldte lærings- og kvalitetsteams (LKT) i Det National Kvalitetsprogram (3).

Andre kapitler i bogen handler om, hvordan du som læge rent praktisk kan gribe forbedringsarbejdet an, hvordan du skaffer dig opbakning i organisationen, og hvordan du kan være med til at sprede gode resultater af forbedringsarbejdet til større dele af organisationen fx en afdeling, et hospital eller et speciale.

Bogen giver også bud på, hvordan forbedringstankegang og udbredelse af viden om løbende tilpasning af arbejdsgangene kan blive en integreret del af lægernes hverdag.

Yderligere et kapitel handler om, hvordan man publicerer resultater af systematisk implementering, hvorved man både kan dele erfaringerne med andre og få formel anerkendelse for det, man har gennemført.

Som tillæg findes et særligt kapitel om statistisk proceskontrol (SPC), der er et nyttigt statistisk værktøj i forbindelse med kvalitetsudvikling.

Referencer

  1. Scoville R, Little K. Comparing Lean and Quality Improvement. IHI White Paper. Cambridge, Massachusetts: Institute for Healthcare Improvement; 2014. (Available at ihi.org) (tilgået sept 2021).
  2. Berwick DM, Nolan TW, Whittington J. The triple aim: care, health, and cost. Health Aff (Millwood). 2008 May-Jun;27(3):759-69. doi: http://doi.org/10.1377/hlthaff.27.3.759. PMID: 18474969.
  3. https://kvalitetsteams.dk/laerings-og-kvalitetsteams/om-laerings-og-kvalitetsteams (tilgået sept 2021).