Af Ole Bredahl Rasmussen, overlæge, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest
Alle, der arbejder i sundhedsvæsenet har en etisk forpligtelse til at levere bedst mulige behandling, hvilket også indebærer, at vi diskuterer vores arbejde med andre professionelle (1). Og så er det er spild af ressourcer og tid at opfinde den dybe tallerken mere end én gang. På samme måde skal man beskrive og fremlægge kvalitetsforbedringsarbejde, så de gode ideer kan prøves af andre og dermed komme endnu flere patienter til gode - uden at skulle opfindes fra bunden hver gang. Selv hvis en ny intervention ikke har medført den intenderede forbedring, vil der kunne være værdifuld viden om processer og kontekst at lære fra et givet forløb.
Der er brug for, at al den viden om implementering af nye arbejdsgange, der indhentes i arbejdet med kvalitetsforbedring, gøres så videnskabelig som muligt, beskrives videnskabeligt og publiceres i videnskabelige sammenhænge. Vi har en overordnet mission inden for kvalitetsforbedring med at demonstrere, at kvalitetsforbedringsarbejde ikke bare er noget, der kan handles af med et hurtigt møde på gangen eller med ”ølregnskaber” og streger på et stykke papir.
Dermed ikke være sagt, at hurtige møder og stakitter ikke kan være brugbare og effektive som integrerede dele af et projekt. Men arbejdet med kvalitetsforbedring er en videnskab, som gør krav på samme respekt og faglige værdsættelse som traditionel videnskab (2). Jo mere vi øver os i den stringente tankegang, der er nødvendig for at kunne publicere, jo mere virker det tilbage på vores praksis og forbedrer vores evne til at forestå kvalitetsforbedringsprojekter. På det personlige plan tæller det naturligvis med, at publikationer kan sættes på ens CV.
For at det skal lykkes, bør man i ethvert kvalitetsforbedringsprojekt fra starten forholde sig til muligheden for at publicere sit projekt i et internationalt fagfællebedømt tidsskrift.
Er kvalitetsforbedringsarbejde videnskab?
Man bliver ofte mødt med en påstand om, at kvalitetsforbedringsarbejde ikke er videnskab, fordi det jo ikke handler om at udvikle ny viden om, hvordan en given sygdom skal behandles. Kvalitetsforbedringsarbejde handler i princippet om at opnå ny viden om, hvordan viden rent faktisk bliver implementeret i en given kontekst.
Men kvalitetsforbedringsarbejde kan også foregå på planlagt, systematisk måde med fremskaffelse af objektive data til analyse af virkeligheden, så vi kan ændre på den i den ønskede retning. Dette er i princippet ikke forskelligt fra anden videnskab. Stringent kvalitetsforbedringsarbejde kan foregå både inden for forebyggelse, diagnostik og behandling.
Hvis et kvalitetsforbedringsprojekt beskrives i et charter (svarende til en protokol for et forskningsprojekt), bliver dokumenteret fortløbende og afrapporteret i henhold til givne standarder, så kan kvalitetsforbedringsarbejde også opfattes som videnskab. Hvis man desuden i et forløb med et projekt registrerer de enkelte elementer i den nye intervention detaljeret, vil man også kunne anvende data til en efterfølgende analyse og dermed ovenikøbet generere ny viden om selve behandlingen.
Case: Færre alvorlige læsioner hos fødendeI projektet registrerede forbedringsteamet brugen af hvert element i interventionen ved hver fødsel. Det har vist sig, at der i dette forbedringsprojekt er registreret langt mere detaljeret, end det er gjort i andre tidligere publicerede observationelle studier samt i de alle de randomiserede studier, der findes på området. I de traditionelle publikationer redegør man ikke for, hvad der rent faktisk blev gjort ved fødslerne, hverken i den "arm" af studiet, hvor der ikke skulle ske en intervention (hands-off), eller i den ‘arm’, hvor der skulle interveneres (hands-on). I realiteten ved man ud fra publikationen ikke, om behandlingen i de to arme reelt var forskellige, hvilket kan forklare, hvorfor RCT´erne ikke kan vise forskelle. Fokus på nøje registrering af procesindikatorer kan generere helt ny viden. |
I realiteten kan det dog i en given situation være vanskeligt at afgøre, om et projekt skal kaldes forskning eller kvalitetsforbedring. Projektets status kan have indflydelse på, hvilke rettigheder og pligter, der er gældende ift. indhentning og opbevaring af data fra den elektroniske patientjournal.
Man kan skele til følgende forhold (reference: Michigan University, USA), som alle peger i retning af, at projektet skal betragtes som traditionel forskning med deraf følgende pligter ift. godkendelse og dataopbevaring:
- Er patienterne randomiseret til forskellige interventioner?
- Skal der undersøges forhold som er nye ift. i forvejen kendt viden og erfaring?
- Er de involverede forskere uden behandlingsmæssige forpligtelser ift. afdelingens patienter?
- Er protokollen ”låst” – dvs. at den ikke kan eller må ændres i forløbet af projektet?
- Vil der være forsinket eller slet ingen feedback til klinikerne og patienterne i projektet?
- Er der en udefra kommende sponsor, som evt. kan have en interesse i resultaterne?
Er man trods dette usikker på, hvorledes et projekt skal defineres, bør man diskutere det lokalt og evt. afklare ved at ansøge Videnskabsetisk Komite. Komiteen tager stilling til, om godkendelse er nødvendig. Selv om godkendelse ikke er nødvendig, er afgørelsen fra komiteen god at sende med til tidsskriftet, når man ønsker at publicere.
To typer kvalitetsforskning
”Der findes to hovedtyper af kvalitetsforbedringsarbejder. Den ene handler om at indføre en ”pakke” – en såkaldt care bundle. Den anden handler om at optimere en given behandling eller patienthåndtering ift tid.
1) Ideen med den første type projekt er at de forskellige kendte elementer indføres samtidigt og koordineret og hvor brugen af hvert enkelt element dokumenteres for hver enkelt patient. Et godt eksempel herpå er indførelsen af Tryksårspakken i det nationale projekt ”I Sikre Hænder”. Ud over at sikre god kost og tilstrækkelig væske er der en række andre elementer, som man skal forholde sig til (www.isikrehaender.dk hvor man kan finde dokumentation og omtale af Tryksårspakken).
”En sådan samlet vurdering af flere evidensbaserede områder kaldes på engelsk et Care bundle, som vil føre til et væsentligt bedre resultat frem for enkelte indsatser (National klinisk retningslinje for Forebyggelse af Tryksår hos voksne over 18 år. Sundhedsstyrelsen September 2020)”.
Evidensen for at denne type interventioner har en kausal betydning for et bedre udkomme vil oftest hvile på undersøgelser af de enkelte elementer.
2) Ideen med den anden type projekt er at forbedre et tidsforbrug, fx i forbindelse med akut indlæggelse til undersøgelse og akut behandling ved apopleksi eller det tidligere beskrevne projekt til optimering af akutte kejsersnittider i Herning og Holstebro (nu Gødstrup) – se side 81. For de mest akutte og alvorlige situationer vil det oftest ikke være muligt at skaffe den højeste grad af evidens for at fx hurtigere kørsel til hospitalet eller til forløsning forbedrer overlevelse og førlighed for patienten, da det vil være uetisk at bruge tid i situationen på at indhente informeret samtykke til deltagelse i en randomiseret undersøgelse. Derudover vil det byde alle imod, at den ene arm i en evt randomiseret undersøgelse skulle udføres langsommere end det er muligt. Denne type forbedringsprojekt vil ofte involvere flere faggrupper, specialer, afdelinger og evt sektorer.
Evidensen for at denne type intervention medfører et bedre udkomme vil ofte hvile på observationelle studier samt en intuitiv opfattelse af best practice.”
Forskning i implementeringsmetoderDer er eksempler på initiativer, der skal skabe evidens for implementerings og forbedringsmetoder. Fx oprettede den britiske fond Health Foundation i 2018 The Healthcare Improvement Studies Institute, THIS Institute (8). Tankegangen er, at når vi stræber efter at forbedre pleje og behandling, skal disse bestræbelser bygge på evidensbaserede metoder. THIS arbejder for at skaffe klarhed over, hvilke implementeringsmetoder der virker, og hvilke der ikke gør. |
Hvad skal man huske fra starten, hvis man vil publicere?
Den stringente tankegang, der er nødvendig for at publicere, skal starte allerede i den indledende fase af projektet, hvor du udarbejder charteret, der fungerer som den grundlæggende projektbeskrivelse eller protokol.
Samtidig kan du med stor fordel oprette en dagbog over fremdriften. Alle vigtige beslutninger, aftaler og interventioner – herunder PDSA´erne – skal noteres kronologisk, så du senere kan finde tilbage og præcist beskrive forløbet i projektet og hvilke forhold, som på det givne tidspunkt var årsag til handlingen. Man skal kunne anføre den slags på det rigtige sted som annotationer i et serie- eller kontroldiagram, hvorved udviklingen i projektet kan beskrives i oversigtsform og den kausale sammenhæng kan diskuteres. Kronologien er således central for beskrivelse af projektet. Derudover skal man kunne dokumentere, hvor og hvordan data er indsamlet, behandlet og analyseret.
Hvis man vurderer, at man har behov for personhenførbare data, skal der søges tilladelse fra Datatilsynet. Dette gøres fra regionernes hjemmesider. Data skal naturligvis opbevares og håndteres korrekt i henhold til instrukser for dette. Hvis man har interesse i, at projektet skal munde ud i en publicering, vil det kunne gøre det lettere, hvis man får en forhåndsgodkendelse fra den lokale videnskabsetiske komite. Svaret vil typisk være, at der ikke kræves godkendelse fra en videnskabsetisk komite, da projektet beskrives som et kvalitetsforbedringsprojekt. Det er dette svar, der ofte efterspørges fra tidsskrifterne. De regler, der gælder på området, kan blive ændret eller gjort mere specifikke. Det er derfor vigtigt, at man undersøger dette konkret.
Ligeledes bør man fra starten af et projekt forholde sig til "The SQUIRE Guidelines" for rapportering af kvalitetsforbedrings arbejde – formålet med disse guidelines er: ”... to promote excellence in healthcare improvement reporting”, se tabellen nedenfor.
Revised standards for Quality Improvement Reporting Excellence (SQUIRE 2.0) Publication Guidelines (9)
Title and Abstract
Indicate that the manuscript concerns an initiative to improve health care (broadly defined to include the quality, safety, effectiveness, patient-centeredness, timeliness, cost, efficiency, and equity of health care)
Introduction - Why did you start?
Description Nature and significance of the local problem.
Summary of what is currently known about the problem, including relevant previous studies.
Informal or formal frameworks, models, concepts, and/or theories used to explain the problem, any reasons or assumptions that were used to develop the intervention(s), and reasons why the intervention(s) was expected to work.
Purpose of the project and of this report Methods - What did you do?
Contextual elements considered important at the outset of introducing the intervention(s)
Ethical aspects of implementing and studying the intervention(s) and how they were addressed, including, but not limited to, formal ethics review and potential conflict(s) of interest Results - What did you find?
Discussion - What does it mean?
Sources of funding that supported this work. Role, if any, of the funding organization in the design, implementation, interpretation, and reporting. På hjemmesiden for EQUATOR (10) findes opdaterede referencer og yderligere oplysninger med fortolkninger af nøgleord og begreber. |
Jo mere omhyggelig man er med de formelle dele af sit projekt som fx et gennemarbejdet charter, driverdiagram, arbejdsgangsanalyse og en præcist beskrevet måleplan, desto mere ligetil er projektet at udføre, og jo enklere er det at rapportere projektet på et videnskabeligt niveau mhp. publikation i et internationalt tidsskrift.
Tre forskellige forhold fortjener særlig opmærksomhed ift. publicering af kvalitetsforbedringsarbejde:
Det første er selve det rationale – eller teorien bag – som førte til forbedringsprojektet. Hvad findes der i forvejen af viden på området? Dette skal forstås helt bredt i form af randomiserede undersøgelser, observationelle studier, konsensusrapporter og guidelines. Desuden bør man sætte sig ind i, hvad andre gør og gerne opsøge andre afdelinger for at få gode ideer og direkte informationer og kontakter til brug for et projekt i egen afdeling. Husk selvfølgelig altid at give behørig kredit til de personer eller afdelinger, som er gået foran med de gode ideer, som ligger til grund for dine egne.
For det andet skal man i et kvalitetsforbedringsprojekt gøre særlig meget ud af at beskrive den specifikke kontekst, hvori projektet finder sted. Det kan virke vanskeligt for mere ”traditionelt skolede” forskere, som lidt firkantet sagt er trænet i at finde frem til en behandling, som vil virke ”alle steder og for alle mennesker og til alle tider”. Med andre ord skal man i traditionel forskningssammenhæng forsøge at fjerne betydningen af den specifikke kontekst på behandlingen. I kvalitetsforbedringssammenhæng skal konteksten tværtimod erkendes og beskrives inklusive den betydning, den kan tænkes at have på projektets fremdrift og eventuelle succes (11).
Vurdering af kausalitet
For det tredje skal man forholde sig til, om man kan tilskrive interventionen kausalitet ift. resultatet. Kvalitetsforbedringsprojekter er typisk designet som observationelle, prospektive, ’før versus efter’ undersøgelser. Dvs. at man opsamler data fra før en intervention og sammenligner med data, efter at interventionen er sat i værk og undervejs i projektet. Som altid ved observationelle (og andre) studier er bias og confounding udfordrende at holde styr på. Det kræver indsigt i de faglige forhold og den specifikke kontekst, hvori projektet finder sted.
Der kan være en for kort eller ikke-repræsentativ baseline, hvilket i sig selv kan forklare både succes med projektet eller manglende succes. Tilfældigheder eller andre projekter som iværksættes samtidig, kan have indflydelse på udfaldene. Der kan være særlige gunstige eller ugunstige forhold på den specifikke afdeling (konteksten), som har betydning for succes. Hvis man vælger straks at starte sit projekt og dermed sin intervention, før man opnår en baseline før interventionen, vil det kunne nedsætte muligheden for at kunne vise en effekt. Omvendt kan det hjælpe til at komme i gang, så man ikke skal afvente en langsommelig indhentning af baselinedata, hvor den nye intervention måske alligevel vil blive taget i brug, fordi rygterne om den vil sprede sig i afdelingen.
Det er naturligvis for alle implicerede og ift. den videre udbredelse af resultaterne ("spread") langt mere overbevisende, hvis man kan sandsynliggøre et kausalt forhold mellem intervention og et positivt resultat. Det er ikke muligt (og nok heller ikke ønskeligt), at enhver intervention skal afvente resultater fra en randomiseret kontrolleret undersøgelse (RCT) til at afklare dette spørgsmål. Dertil er de alt for dyre og tidsmæssigt krævende at gennemføre ift. alle de mange relevante spørgsmål, der opstår i klinikken. En RCT i sig selv er heller ikke nødvendigvis garanti for korrekte konklusioner. Fx kan der være manglende randomisering i randomiserede undersøgelser af af håndgreb (12) (13).
I kvalitetsforbedringsprojekter kan sammenhængen mellem interventionen og resultatet diskuteres og vurderes på baggrund af Bradford Hill Criteria (14), som gennemgår ni forskellige aspekter af association, der tilsammen kan hjælpe til en vurdering af styrken af kausalitet. Se nedenfor en gennemgang af casen "Færre alvorlige læsioner hos fødende" for et eksempel på en sådan analyse af mulig kausalitet (15).
Kriterierne er:
1: Styrken af associationen – fx udtrykt ved en Odds Ratio eller Relativ Risiko.
2: Konsistens af associationen – virker interventionen andre steder end hvor den indføres?
3: Specificitet af associationen – kan andre samtidige forhold have forårsaget resultatet?
4: Temporaliteten – indtraf en evt. forbedring i resultatet i passende tidsmæssig relation til starten på interventionen?
5: Biologisk gradient – er der en dosis-responsvirkning? Dette er ofte vanskeligt at vise, men kan evt. demonstreres med regressionsanalyse, hvis registreringerne er tilstrækkeligt detaljerede.
6: Sandsynlighed – er der en biologisk rimelighed i at antage, at forholdet mellem intervention og resultat kan være kausalt?
7: Kohærens – kan den evt. fundne association bekræftes af eksisterende viden på feltet?
8: Analogi – er den givne association i overensstemmelse med fx fysiologiske undersøgelser o.l. på området?
9: Eksperiment - kan man ved at manipulere med interventionen se relaterede ændringer i resultatet som forventet?
Case: Projekt Færre alvorlige læsioner hos fødende. Bradford hill kriterierne anvendt til vurdering af mulig kausalitet mellem intervention og resultat
Konklusion er, at Bradford Hill kriterierne støtter en antagelse om et kausalt forhold mellem intervention og det forbedrede resultat. |
Hvilke data er der brug for, når et kvalitetsforbedringsprojekt skal publiceres?
Det kræver en del at skulle beskrive indikatorerne i et kvalitetsforbedringsprojekt (16) (se også hvornår ved vi, at en forandring er en forbedring og SPC for læger). Begrundelsen for, at man typisk ønsker at registrere meget detaljeret er, at det giver mulighed for at analysere interventionen efterfølgende og derved udtale sig om, hvilke af elementerne der var særligt betydningsfulde og måske gav en statistisk signifikant forskel. Samtidig får man mulighed for at analysere populationerne før og efter starten på en intervention for eventuelle ændringer i baggrundsforhold, som kan tænkes at have haft betydning for resultatet.
Resultatindikatorer og ulempeindikatorer
Der er brug for data, som beskriver det resultat, vi ønsker at forbedre for vores patienter – dvs. resultatindikatorerne. I samme kategori er de indikatorer, som beskriver eventuelle ulemper som følge af projektet. Anonyme data kan lettest opsamles i et afkrydsningsskema (et ”ølregnskab” eller ”stakitter”). Derved kommer man hurtigt i gang, men afskærer sig fra efterfølgende validering af data og ikke mindst fra nærmere statistisk analyse, hvilket ikke er tilfredsstillende, hvis man stiler efter at publicere sit arbejde.
I stedet kan disse data ofte hentes fra den elektroniske patientjournal. De fleste vil have brug for hjælp fra en lokal datamanager eller tilsvarende ekspert til at foretage disse udtræk. Det skal godkendes af afdelingsledelsen, før man starter på at samle data over en af afdelingens patientgrupper. Der er ikke aktuelt lovmæssigt krav om godkendelse fra den lokale videnskabsetiske komite eller Datatilsynet, når anonymiserede data samles ind til forbedringsprojekter. Men der er naturligvis krav om, at man opbevarer og håndterer data sikkert og korrekt. Man vil desuden gøre klogt i at tjekke, om listerne fra den elektroniske patientjournal over patienter med de relevante diagnose- eller procedurekoder er korrekte og valide fx ved at gennemgå alle patienter (eller en passende stikprøve) for en passende periode.
Resultatdata vil i princippet kunne hentes fra forskellige fagspecifikke kvalitetsdatabaser, som er tilknyttet RKKP, men specielt hvis der skal arbejdes med og omdefineres på fx den relevante undersøgelsespopulation, vil man som oftest løbe ind i krav om at skulle betale for adgangen fx via Forskerservice i Sundhedsdatastyrelsen. Det er desværre sjældent inden for rammerne af kvalitetsforbedringsprojekter at have adgang til økonomiske ressourcer for at få adgang til data, heller ikke når det er data fra egen afdeling og til gavn for patienterne i egen afdeling.
Vanskelighederne med adgang til data bliver større, hvis man ønsker at hente data ud som tidstro diagrammer fremadrettet og altså ikke kun til brug i et snævert afgrænset projekt. Der er mulighed for, at man lokalt kan løse problemerne ved hjælp fra IT-afdelingen, datamanagere og ikke mindst opbakning fra ledelsen lokalt.
Procesdata
Selve sjælen i et kvalitetsforbedringsprojekt er procesdata (17). Det er disse data, som afslører, om den nye forbedrede proces bliver implementeret eller ej. Hvis den ikke bliver implementeret, kan man ikke forvente nogen forbedring i resultatet. Det er derfor helt centralt at holde løbende øje med disse data. Det kræver tidstro registrering og ikke mindst tidstro udtræk af data med henblik på feedback til projektet og behandlerne. Disse data bliver typisk ikke registreret i forvejen i den elektroniske patientjournaler, og desværre er det sjældent muligt - eller kun med lang latenstid muligt - at oprette denne registrering.
Konsekvensen heraf er uheldigvis, at man som oftest bliver nødt til at registrere procesdata særskilt, hvorved det er besværligt at koble dem til resultatdata. Alternativt kan man foretage registreringen af alle data i en særlig projektdatabase, hvilket kan medføre behov for dobbeltregistrering af data. Den mest stringente måde at håndtere data på er, at man opbevarer data i en særskilt database inden for organisationens firewall i anonymiseret form, mens analyseprogrammet og udtræk med diagrammer holdes adskilt.
Det kræver således en nøjere afvejning, før man bestemmer sig for, hvordan og hvor man skal opsamle data. Uheldigvis vil besværlighederne med data og manglende ressourcer til at kunne tilkøbe sig adgang til data og analysere dem medføre, at mange vil afstå fra at løfte kvalitetsforbedringsarbejdet mere videnskabeligt, så det kan publiceres.
Hvor kan man publicere kvalitetsforbedringsprojekter?
For den som står for at skulle publicere for første gang, vil det være klogt at øve sig i egen afdeling og egen institution med at få erfaringer med at præsentere sit projekt. Start med at lave en udførlig gennemgang af projektet på baggrund af SQUIRE guidelines. Med den ballast gør man det nemmere for sig selv at lave kortere eller mere dybdegående fremstillinger og præsentationer.
Præsentation af et projekt internt i afdelingen i form af opslag og postere for kollegerne og eventuelt også for patienterne er en god start. Det sidste kræver specielt nogle overvejelser ift. måden at præsentere på og naturligvis etiske overvejelser.
Næste trin kan være en poster til møder inden for ens arbejdsområde eller til nationale og internationale kongresser. Fagspecifikke kongresser vil ofte acceptere indsendte forslag til en poster, hvis man følger guidelines for publicering, om end der måske i denne type fora sjældnere er blik for den kliniske betydning og værdi for patienterne, når der er tale om en kendt behandling, der ”blot” bliver implementeret konsekvent i henhold til principperne for kvalitetsforbedring (SQUIRE-guidelines).
Den forståelse vil man nok oftere kunne finde i sammenhænge, som mere specifikt handler om kvalitetsforbedring, hvor man til gengæld vil have vanskeligere ved at sætte den mere fagspecifikke problematik ind i den rigtige sammenhæng. Dette er et dilemma, man også vil kunne støde på i forbindelse med publicering i tidsskrifter. Der er ikke nogen nem løsning ud over tålmodighed, udholdenhed og godt arbejde.
Tidsskrifter
Det vil føre for vidt i denne sammenhæng at komme ind på de fagspecifikke fora og tidsskrifter. Inden for kvalitetsforbedringsverdenen i Danmark og internationalt findes der aktuelt en række fora og tidsskrifter. Den efterfølgende gennemgang er ikke fuldstændig.
Ugeskrift for Læger eller Danish Medical Bulletin (engelsksproget) vil kunne være relevante at skrive til for at komme ud med sine projekter til en større offentlighed. Man skal være opmærksom på, at der også for sygeplejersker og jordemødre og andre faggrupper findes særlige fora og tidsskrifter, som kan være relevante mhp. publicering af artikler eller anden omtale af projekter.
Fagspecifikke - kvalitet
Man kan på internettet finde opdaterede gennemgange af relevante tidsskrifter, fx på Improvement Science Research Network (18).
BMJ Open Quality
Et peer reviewed tidsskrift med open access, hvor man kan søge på alle publikationer fra dette tidsskrift. Som ved andre tidsskrifter med åben adgang koster det desværre en del at publicere. Aktuelt cirka 10.000 - 12.000 kr. De antager artikler som beskriver både små og store projekter inden for kvalitetsforbedring fra hele verden, forudsat at man publicerer i henhold til SQUIRE guidelines.
BMJ Quality & Safety in Healthcare
Formentlig det største tidsskrift inden for kvalitetsforbedring. Publicerer nok primært forskning om kvalitetsforbedring, dvs. det kan være vanskeligt at publicere konkrete kvalitetsforbedringsprojekter med mindre de så at sige opfylder et særligt behov eller på anden vis udmærker sig med beskrivelse af nye metoder eller vinkler på et givet problem.
Andre relevante tidsskrifter
- American Journal of Medical Quality
- Joint Commission Journal of Quality and Patient Safety
- Journal of Healthcare Quality
- Journal of Patient Safety
- International Journal of Quality in Healthcare
- Journal of Nursing Care Quality
Fora inden for kvalitetsforbedring
Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!)
Et godt sted at holde sig orienteret om hvad der sker inden for området (www.patientsikkerhed.dk). Selskabet har forskellige løbende aktiviteter:
- Arrangør af den årlige patientsikkerhedskonference samt en årlig konference om patientsikkerhed på tværs af sektorer. Desuden forskellige andre relevante nationale møder og webinarer.
- Står for uddannelsen som forbedringsagent samt en uddannelse som vejleder/coach for kvalitetsforbedringsarbejde
Danske Regioner
- Står for forskellige tiltag i de forskellige regioner til uddannelse inden for kvalitetsforbedringsarbejde
- Står for et nationalt e-learningsprogram om kvalitetsforbedringsarbejde (http://forbedringsmodellen.dk). Kurset er gratis, kan tilgås hvis man har en regions-mailadresse.
Institute for Healthcare improvement (IHI)
- Står for uddannelse til Improvement Advisor, hvilket foregår i Boston, USA.
- Udgiver en række white papers, som kan downloades fra deres hjemmeside.
Sammen med BMJ (British Medical Journal) står de for at arrangere den årlige internationale konference International Forum for Quality & Safety in Healthcare, om foråret i Europa og om efteråret i Asien. Der er typisk 3.000 – 3.500 deltagere. Der er en stor poster session med gode muligheder for at få antaget en poster. Det er en inspirerende kongres, hvor der ofte er gode ideer at hente med hjem. Desværre er den temmelig dyr med en pris på godt 10.000, - kr. for tre dage. Der kan være mulighed for få opnå rabat, hvis man kontakter Dansk Selskab for Patientsikkerhed i god tid.
Referencer
- 1. Atul Gawande, Better, 2007.
- Oliver D. Should practical quality improvement have parity of esteem with evidence-based medicine? BMJ 2017;357:j2582
- Rasmussen OB, Yding A, Anhøj J, Andersen CS, Boris J. Reducing the incidence of Obstetric Sphincter Injuries using a hands-on technique: an interventional quality improvement project. BMJ Quality Improvement Reports 2016;5:u217936.w7106
- Hollesen RvB, Johansen RLR, Rørbye C, Munk L, Barker P, Kjaerbye-Thygesen A. Successfully reducing newborn asphyxia in the labour unit in a large academic medical centre: a quality improvement project using statistical process control. BMJ Qual Saf 2017;0:1-10. Doi:10.1136/bmjqs-2017-006599.
- Anhøj J, Hellesøe A-MB. The problem with red, amber, green: the need to avoid distraction by random variation in organizational performance measures. BMJ Qual Saf 2016;0:1-4. Doi:10.1136/bmjqs-2015-004951.
- Vaughn VM, Saint S, Krein SL, Forman JH, Meddings J, Ameling J, Winter S, Townsend W, Chopra V. Characteristics of healthcare organisations struggling to improve quality: results from a systematic review of qualitative studies. BMJ Qual Saf 2018;0:1-11. Doi:10.1136/bmjqs-2017-007573.
- Dixon-Woods M. How to improve healthcare improvement—an essay by Mary Dixon-Woods BMJ 2019; 367 :l5514
- https://www.thisinstitute.cam.ac.uk/about/
- Ogrinc G, Davies L, Goodman D, Batalden P, Davidoff F, Stevens D. SQUIRE 2.0 (Standards for Quality Improvement Reporting Excellence): Revised Publication Guidelines from a Detailed Consensus Process. American Journal of Medical Quality 2015, Vol. 30(6) 543–549.
- http://www.equator-network.org/reporting-guidelines/squire/
(tilgået 10. august 2021) - Berwick DM. The Science of Improvement. JAMA, March 12, 2008; Vol 299(10):1182-1184.
- Frieden TR. Evidence for Health Decision Making – Beyond Randomized, Controlled Trials. N Eng J Med 2017;377:465-75.
- Murray D. What should we do when traditional research fails? Editorial, Anaesthesia 2017;72,1055-1068
- Poots AJ, Reed JE, Woodcock T, Bell D, Goldmann D. How to attribute causality in quality improvement: lessons from epidemiology. BMJ Qual Saf 2017;01-6. DOI:10.1136/bmjqs-2017-006756.
- Rasmussen OB, Yding A, Lauszus F, Andersen CS, Anhøj J, Boris J. Importance of Individual Elements for Perineal Protection in Childbirth: An Interventional, Prospective Trial. Am J Perinatol Rep 2018;8:e289-e294.
- Mayerhofer K, Bodner-Adler B, Bodner K, Rabl M, Kaider A, Wagenbichler P, et al. Traitional care of the perineum during birth. J Reprod Med 2002;47:477-482.
- Shah A. Using data for improvement. BMJ 2019;364:I189 (published 15 February 2019).
- Rasmussen OB. Kvaliteten i kvalitetsmodellen – en midtvejsevaluering. Ugeskr Læger 20. marts 2017;179/6:542-543.
- www.isrn.net/blog/qijournals